Jeg er nu registreret som ansøger i Amsterdam, Oslo og Stockholm. Oslo er up first, men jeg mangler stadig at få de præcise datoer. Jeg går og venter på dem, så jeg kan få planlagt næste måned lidt bedre.
Jeg skal arbejde som danser i Aarhus fra på en produktion med forestilling i midten af marts. Det glæder jeg mig meget til. Prøverne går i gang i slutningen af februar, og før det skal jeg lige et smut til Stockholm. Skolen, som jeg søger ind på, har givet mig lov til at komme og deltage i nogle klasser og se faciliteterne osv. Det bliver rigtig spændende, og jeg er også lidt nervøs for det. Det føles lidt som om auditionen allerede starter der. Selvfølgelig har de ikke ret til at dømme mig på forhånd, men den slags kan være svært at undgå. Jeg må bare gøre mit bedste for at gøre et godt indtryk. Jeg glæder mig i hvert fald til at se stedet, og blive tryg ved det før selve auditionprocessen går i gang. Det skader heller aldrig at sige hej til et par af eleverne, så de ved hvem jeg er allerede nu. Det kan være guld værd socialt, hvis jeg ender med at skulle starte deroppe. Jeg har en veninde på skolen, som var i Berlin for nylig med at par veninder fra klassen, så dem har jeg mødt. Desuden ved de fleste fra cirkus uddannelsen hvem jeg er pga. min kæreste. Så mere fremmed er jeg altså heller ikke:) Men jeg bliver let lidt nervøs og genert, når jeg skal hoppe ind et nyt sted med nye mennesker, som allerede kender hinanden. Men jeg er som sagt mest spændt.
Sneen har for alvor lagt sig over Berlin. Jeg er lidt utilfreds med ikke at kunne cykle rundt, men at blive skadet af at vælte på cyklen er bare en meget dårlig idé. Så det holder jeg mig fra.
Jeg maler lidt på et billede i dag, og ellers er jeg gået i gang med at skabe min audition-solo. Nu skal jeg overveje, om jeg vil bruge musik til den, og i så fald hvad. Det synes jeg altid er svært.
Selvom det hele er lidt nervepirrende, så er det skønt at de mere actionprægede ting rykker tættere på. Jeg har masser af motivation til at gå på skole igen, og jeg håber meget på at få lov at prøve at gå i en god klasse på en god skole.
Anna i Berlin
Følg mig og mine oplevelser i fantastiske Berlin
søndag den 12. februar 2012
torsdag den 2. februar 2012
Hej vinter
Så skal jeg nok lige love for at årstiderne besluttede sig for, at efteråret havde fået sin del af rampelyset. Og vinteren har tydeligvis ikke tænkt sig at lade sin tid gå ubemærket hen. Det er helt vildt koldt. Føles som om ens ansigt fryser af, når man cykler. Jeg undrer mig dog stadig over forløbet. Sidste år var der koldt i december, og kæmpe snekaos før jul, da alle skulle rejse hjem. I år er sneen først begyndt nu, og det er blevet 10 grader koldere på en uge. Betyder det at sneen først smelter engang i juni eller hvad? Det bifalder jeg ikke umiddelbart.
Jeg er rigtig godt med i forhold til skoleansøgninger. Jeg glæder mig nu til selve prøverne går i gang. Det er svært at forestille sig de forskellige skoler, og selvom jeg har gode kontakter mange steder, så får man jo altid subjektive meninger, som muligvis ikke stemmer overens med mine ønsker og vurderinger. Det er under alle omstændigheder godt at danne sig sit eget indtryk. Men når man skal sortere skoler fra allerede før audition (og det skal man, for ellers er der ALT for mange), så er det guld værd at høre fra nuværende eller tidligere elever.
Det bliver også en lettelse at få de præcise indkaldelsesdatoer til prøverne. Jeg føler at min kalender for foråret er ét stort rod og der er mange løse ender, og uafklarede praktiske udfordringer. Men det tager jeg som det kommer. Jeg har jo heller ikke andet valg.
Selvfølgelig er jeg nervøs for, om jeg nu kommer ind der hvor jeg gerne vil osv, men det nytter ikke at spekulere og bekymre sig på forhånd. Det siger min mor, og hun har ret.
Når jeg nu ikke kan få styr på min planlægning, kort eller langsigtet, så kan jeg til gengæld få lidt orden på mit fysiske hjem. Jeg rydder op og gør rent, og sorterer mit tøj. Dejligt tilfredsstillende for min ordenssans.
Noget som virkelig kunne trænge til ordentlig behandling er min cykel. Den ville efterhånden være ovenud tilfreds med et eftersyn. Jeg har ret dårlig samvittighed, når jeg cykler på den og synes jeg burde tage mig lidt bedre af den. Jeg håber ikke mit svigt giver dårlig cykelkarma.
Her lidt over tre år efter jeg for alvor flyttede hjemmefra er jeg næsten uddannet som selvstændig semi-voksen. Jeg kan selv aflæse el- og gasmålere, lave månedlige betalinger på min tyske netbank, skifte printerpatroner og undgå melmider. Så det.. Nu kommer jeg pludselig til at tænke på, at jeg ikke kan huske det der med at skifte sikringer.. Hmm.. Mon man overhovedet skal det i lejligheder? Det er nok bare når man bor i hus.
Der er stadig mange ting jeg ikke ved.

onsdag den 18. januar 2012
første ansøgning sendt
Kunsthøgskolen i Oslo modtager (forhåbentlig) min ansøgning til BA i moderne dans en af de kommende dage.
Nothern School of Contemporary Dance har godtaget min ansøgning, og nu kan jeg booke en audition. Valget står mellem at gå til audition i Leeds, Verona eller København. København er desværre den dato, som passer dårligst. Jeg overvejer lidt.
Næste ansøgning skal afsted til Stockholm. Den er meget omfattende, så jeg er så småt i gang, men har overhovedet ikke overblik endnu.
Dernæst står den på Amsterdam.
Og midt i alt her er der codarts i Rotterdam, ArtEZ i Anhem og LABAN i London som jokere ude på sidelinien. Vi må se hvad der kommer ud af det auditionræs.

onsdag den 11. januar 2012
hjemme igen
Det er skønt at komme i gang med at danse igen! Jeg er noget øm, men det er faktisk ikke så slemt. Jeg trapper godt nok også stille og roligt op, så mon ikke det havde været anderledes, hvis jeg havde kastet mig ud i 3 daglige klasser.
I øjeblikket falder jeg til her i min hverdagsrytme i Berlin igen, og arbejder på de forskellige ansøgninger, som skal sendes ud om ikke så forfærdelig længe. Jeg ville godt nok næsten ønske, at jeg kunne spole tiden frem og så få de forskellige auditions overstået nu. Jeg synes, det er hårdt at gå og vente og holde alle mulige og umulige muligheder åbne.
Selvfølgelig er det ikke kun 'ventetid', men også en tid, hvor jeg lærer en masse og bliver ved med at udvikle mig. Så det er med at se lyst og positivt på tingene.
Det kan man altid være bedre til. Ligesom med at cykle med cykelhjelm på.

mandag den 2. januar 2012
Bræk
Advarsel, har du kvalme, så stop her.
Jeg sidder ved siden af min kæreste, som har kastet op siden midnat. Sådan regelmæssigt. Præcis som jeg selv gjorde for 5 dage siden.
Jeg ringede dog ikke til hospitalet efter 2 timer og ville hentes i ambulance osv, men ellers ligner det super godt. Hospitalet fik ham dog beroliget og gav en opskrift på salt-sukker-vand, som jeg har lavet og fået ham til at drikke siden.
Jeg sov det meste af nytårsaften, da jeg stadig havde det ret dårligt. Jeg er kommet mig nogenlunde nu, og nu starter det så hos ham. Skønt at skulle igennem det hele igen. Men dog nu uden selv at have mavesyre i halsen. Det er en superlækker ferie jeg har, hvis nogen er i tvivl.
Jeg var også syg en dag i Kina. Feber og ved at besvime osv. Men kun ét døgn, så var jeg på toppen igen. Det her er noget andet.
Jeg skal ikke brokke mig. Men jeg gør det. Jeg havde håbet, at denne del af min ferie skulle bestå af ret meget fred og ro, og ikke så meget passe andre. Men hey, han er smittet med noget jeg er kommet med. Så det er jo mindst delvist mit ansvar.
Hvis I sidder og funderer over, om det er en udfordring at have en fyr, som normalt har svært ved at sidde stille i 1 time, til at ligge sengebundet og have det dårligt ved siden af sig, så ja. Det er det. Hvad skal man underholde dem med? Når tilbagevendende opkastninger ikke gør tricket.
Nåja, underholdende er det jo lidt for mig. Hvis man ser bort fra medlidenheden med ham. Han bander vildt og højt på svensk over at have kvalme og stadig ikke kunne kaste op. Vender sig rundt: "Nej FAN jävlablablablablablabla" og lægger på ryggen igen. Gentages ofte. Nu sover han. Ej hvor jeg udleverer ham her på nettet. Han er sgu nok ligeglad og hvis han ikke er, så er det bare ærgerligt. Han kender heller ikke blogadressen. Så hvis han opdager det og bliver sur, fortjener han alligevel noget detektiv-credit og jeg må tage skraldet.
Godt nytår, skål.

lørdag den 3. december 2011
Julemarked
Det er min sidste weekend i Berlin i år. Lur mig om det ikke føles FULDSTÆNDIG ens når jeg kommer tilbage, men alligevel. Status skal man jo gøre når man kan komme til det..
Jeg har julehygget mig i dag og været på mit yndlingsjulemarked, hvor forskellige kunstnere sælger deres ting. Der er en masse sjove og kreative idéer, og jeg får tit lyst til at købe halvdelen med hjem til mig selv også. Det gør jeg måske næste år, hvis jeg vinder i min skrabejulekalender i år (det tegner godt, vil jeg lige sige. Jeg har allerede ét juletræ!!)
Jeg burde nok også gå i gang med så småt at pakke til Kina, eller i hvert fald planlægge hvad jeg skal have med. Måske lige researche lidt på vejrprognoserne for Kina og Danmark osv. Jeg skal være væk helt til 7. januar. En heeeel måned:)
Jeg glæder mig til jul, og til at komme til Kina og opleve noget helt andet. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det bliver.

onsdag den 30. november 2011
countdown til Kina
7 dage, og jeg er på vej mod Kina. Jeg glæder mig! Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal lave derovre endnu. Altså udover at opleve og måske få taget en yogaklasse eller to. Og naturligvis være sammen med min skønne familie. Og så bliver det pludselig jul og nytår og så er 2012 i gang.
Foråret bliver pakket med træning og auditions. Jeg kommer højst sandsynligt til at skulle prioritere, da nogle af skolerne har auditions, som overlapper hinanden. Fx Stockholm og Amsterdam, som er henholdsvis første og anden prioritet for mig. Det er lidt ærgerligt. Men det slag vinder Stockholm.. Hvis jeg ryger ud i første cut i Stockholm, kan jeg godt nå Amsterdam. Men det håber vi jo ikke.
Lige nu er jeg lige kommet hjem efter en streetdance time. Det har jeg ikke taget i hundrede år. Det var enormt sjovt! Skønt at danse uden at tænke på teknik overhovedet, og godt at blive mindet om den følelse.
Jeg udvikler mig meget, selvom jeg ikke er på skole. Jeg kommer jo klart ud af form, da jeg ikke har så mange timer, og de ikke er så tekniske som før. Desuden har jeg pga. et sandsynligvis betændt ledbånd/sene i den ene fod været nødsaget til at tage en pause fra ballet. Det kan jeg godt mærke, og det gør mig stresset. Jeg hader at blive svagere og komme ud af form. Til gengæld opdager jeg en masse nye ting, og mine hofter ændrer sig stadig til det bedre. Så min udvikling er ikke gået i stå, den har bare taget et ny drejning. Og jeg skal nok komme i form igen, glæder mig til januar.

Abonner på:
Indlæg (Atom)